Fordi teamet satte farten op, var modtagelseskom- miteen nært
blevet narret. I en lånt bil kørte et hold bestående af hundenes ejer Jeff og
ægtefællen Donna, samt yderligere 4 personer, hvoraf den danske mediemand var den ene,
ud ad vejen. Det sidste stykke mod målet løber sporet tæt langs landevejen og ikke
langt uden for bygrænsen sås hurtigt en hovedlygte, der var tegn på det første
dogteam. Efter de sidste opdateringer af løbslisterne, skulle der forud for det danske
team endnu komme to andre. Det havde hundene fra Denali imidlertid fået lyst til at
ændre på. Disse spand var uden besvær blevet overhalet. Den første hovedlygte
tilhørte således danskeren. Hurtigt blev bilen vendt, og
modtagelseskommiteen nåede lige netop at komme på plads inden det danske dogteam
under politieskorte kørte i mål med dannebrog flagrende fra slæden.
Det var et stort øjeblik, som blev transmitteret ud i den store
verden via den officielle Iditarod-videokanal. Der
blev arbejdet hurtigt af det danske mediehold, som på dette tidspunkt til erstatning for
den hjemsendte halvdel blev erstattet af lokale hjælpere. Også Idtarod´s officielle
fotograf, var ved at blive overhalet inden om, men forhåbentlig nåede han lige netop at
få skudt et billede til de danske aviser. Sirene og højttalere havde trods det
overraskende tidspunkt alligevel fået samlet en del fans og andre interesserede, og med
stive fingre måtte Morten straks efter den officielle modtagelse skrive autografer. Efter
nogen tid blev der mulighed for faderen at træde ud af medierollen og på
familien og mange andres vegne at give den første dansker i Nome efter 1846 km i
Iditarod-sporet et velfortjent knus.
Der skrives autografer i Nome |
Pludselig var det lovligt, at andre måtte hjælpe med pasning af
hundene, og der var mange villige hjælpere. Med Jeff på slæden de sidste par hundrede
meter til den store stille hundegård med mange sovende hunde, nåede de unge fra Denali
lige netop at køre for den musher, som havde opnået 3.-pladsen i det samme løb.
Førsteholdet fra Goose Lake Kennel havde arbejdet godt, og fik således netop den samme
fine placering som sidste års team, så der er noget at leve op til, når en del af
danskerens unge hunde næste år sikkert får chancen for at komme med på
førsteholdet.
Et velfortjent bad til danskeren, en portion mad samt et
besøg i hundegården for at sige god nat til nogle gode venner, var programmet før
soveposens uimodståelige kalden. Allerede søndag morgen var det tid for hundene
at forlade Nome, og selv om de med deres nye glæde ved at være i sporet måske havde set
frem til endnu en dag i Alaska´s hvide verden, må de nøjes med en tur i fly tilbage til
Anchorage, hvor de bliver samlet op af Troy og Aase, som sikrer den sidste del af turen
tilbage til Denali.
For danskeren og de andre mushere er der nu kun den officielle
afslutning tilbage. Den sker på banketten søndag eftermiddag, som bliver en kopi af den,
der inden løbet blev holdt i Anchorage. Allerede om 2 uger er det så tiden for
Morten at vende tilbage til Danmark fra endnu et oplevelsesrigt ophold i dette
slædehundeglade land, hvor han godt og flot fik markeret de danske farver.
TIL LYKKE !!
|
