Sidehund

  DOGTEAM.dk    Denmark.wmf (904 bytes)

iditarodspejl.GIF (3482 bytes)

Foran og bagved

Hvordan går det først og sidst i feltet?

Foran er der hård kamp mellem de teams, som har en chance for at vinde æren og en anseelig pose penge, når målstregen passeres i Nome. Undervejs er der også præmieringer til dem, som først passerer bestemte steder i sporet – f.eks. midtvejs, først til floden Yukon og først til Gold Coast, hvor der naturligvis premieres med en guldklump.

Den der løber med førstepræmien bliver $60.000 samt en fin rød Dodge 4x4 rigere. Når man f.eks. ser hundekørerne arrivere ved startstedet til et sådant stort løb, bærer optoget tydeligt præg af, hvem der har vundet tidligere år. I Alaska er der prestige i store firhjulstrukne pick-upere, og enhver hundegård har brug for noget ordentligt grej til at transportere hunde og udstyr over ofte meget store afstande. Der er også i reduceret størrelse pengepræmier til de næste 25 kørere – afhængig af placering. Til alle øvrige, der gennemfører, er der beløb på ca. $1000.

Der blæser kolde vinde over Alaska’s barske natur, og det gør der også på toppen i musherhierakiet. Der er som så mange andre steder i sportens verden meget hemmelighedskræmmeri omkring taktik og hensigter. Kan man bluffe en konkurrent, er lykken måske gjort. Det kan f.eks. komme til udtryk under et ophold i forbindelse med et af de obligatoriske hvil. 

Hvis to kørere er tættere på hinanden, end de bryder sig om, er det før set, at een har annonceret, at han vil holde f.eks. sit 24 timers hvil på et bestemt tjekpunkt. (de obligatoriske hvil, 8 og 24 timer, skal afvikles på et tjekpunkt – alle andre kan holdes, hvor som helst i sporet). Ved at signalere at hensigten er reel nok, bl.a. ved, at lægge halm ud til hundene at hvile sig på og andre lignende handlinger, kan man måske få konkurrenten til at hoppe i soveposen i den tro, at der er fred en stund.

Sovende team.JPG (23299 bytes)

Hundene hviler i halmen

Når så snorkelydene fra soveposen er tydelige nok, lister man sig ud, seler hundene op og stikker af, forhåbentlig uden at ham i soveposen opdager det. Det er sådanne småting i taktikken, der til sidst bestemmer hvem, der kan køre hjem i en fin rød Dodge.

De dygtigste teams med toptrænede hunde har kun en lille margin imellem sig, medens afstanden er stor til de spand, der ligger længere nede i rækken. Her er stemningen mellem kørerne til gengæld heller ikke så anspændt. Her handler det om at gennemføre og få en god oplevelse, og man hygger sig i hinandens selskab, når den begrænsede tid ellers tillader det. 

For nogle har det blot ikke kunnet lade sig gøre at gennemføre. Forskellige årsager har betydet, at 9 spand på nuværende tidspunkt er gået ud af løbet – på løbslisten er de registrerede som “scratched eller withdrawn”. Opgaven har trods forudgående kvalificering været for hård for hunde og eller mand.

Når man ser på den officielle løbsliste, er Danskeren i øjeblikket nr 48. Det betyder, at han er avanceret 20 pladser i forhold til sit startnummer, hvilket forholdene taget i betragtning er ganske fint. Det er måske ikke så behageligt for ham at vide, at der dette til trods kun er ca 10 kørere bagefter. Det er stadig tidligt i løbet for et unghundespand, og om det første danske dogteam kan klare presset, vil afsløre sig i løbet af de kommende dage.

Snak med lederhunden Texas.JPG (16111 bytes)

Morten hygger med hundene


                           Denmark.wmf (904 bytes)                           wpe1.jpg (4370 bytes)                            wpe3.jpg (8577 bytes)