Sidehund

  DOGTEAM.dk    Denmark.wmf (904 bytes)

iditarodspejl.GIF (3482 bytes)

I Takotna

Ind i Takotna som nr. 29

Når man som mor til Morten sidder her i Skjoldborg og kun p.t. har mulighed for at følge ham via links fra Hjemmesiden  til IDITARODS resultatliste- ja så er man ved at sprænges af stolthed, tænk han starter som nr. 66 og nu kører han ind i Takotna, som nr. 29 efter at have tilbagelagt ca. 700 km.

Nu vil jeg nøjes med at glæde mig over denne placering i al uvidenhed om, at sådan kan man måske slet ikke tolke resultatet. 

For eksempel har jeg ikke styr på, hvor meget de enkelte kørere har hvilet i forhold til Morten. Jeg kender heller ikke, hvor stor risiko, der er  for at Mortens forholdsvis uprøvede hunde, vil blive trætte efterhånden som de erfarer, at den her tur får da vist aldrig nogen ende. Så langt har der aldrig før været hjem til Kennelen.

Fart i sporet.JPG (12422 bytes)

Fuld fart i sporet.

 

 

  







Efter Teamets plan skulle der forhåbentlig inden så længe igen være en mere kvalificeret rapportering direkte fra frontlinien. Peter og Wagner ville forflytte sig til Takotna, og stå der og filme, når Morten ankom.

Det er jeg spændt på om de nåede, men pyt, det var nok også bælgmørkt kl. 00,18, da han ankom.

Ifølge Mortens plan vil han holde sit 24 timers hvil her, så de får forhåbentlig lejlighed til at mødes alle tre, før han igen vækker hundene og siger goooooo.

Efter resultatlisten har Morten sat en hund af i McGrath, jeg gætter på, at det er Helge, men det får vi nok en afsløring af senere.

 

 





                           Denmark.wmf (904 bytes)                           wpe1.jpg (4370 bytes)                            wpe3.jpg (8577 bytes)