Der er ingen tvivl om, at dette er den største
fysiske og psykiske prøvelse, den danske Morten har været udsat for i sin tid.
Hans køretider bliver dårligere fra tjekpunkt til tjekpunkt. Ved ankomsten til punktet
Shageluk havde han igen mistet tid i forhold til sin oprindelige (optimistiske) plan. ca 5
timer.
Danskeren har dog stadig 13 hunde
i behold, hvilket i sig selv er gode tegn. Hvor meget de er værd, og hvor meget energi
det kræver at holde dem på benene kunne have været godt at vide.
Efter meldinger fra dem, som har
været på stedet forlyder det, at kvaliteten af sporet er bedre fremover. Der er igen
mere sne end sten. Dog meldes der om mere vind og fygning fremme, hvor de forreste
befinder sig (så de har det da heller ikke let).
Fra tjekpunktet Takotna har der lørdag efter mørkets frembrud været et snescooterhold
ude for at finde en kører, som fra fly var observeret siddende på samme sted i sporet
over en lang periode. Hvad der er sket er endnu ikke kommet medieholdet for øren, men det
kunne tyde på, at det er nr.10, der udgår af løbet.
Morten stadig optimist |
Netop det at være mediemedarbejder og ikke vide alt, er
også en prøvelse. For et sådant medieteam i spareudgave, som det danske, er der ikke
basis for at dukke op på alle tjekpunkter eller være i besiddelse af kostbar taletid
over satelittelefon. Transport er besværlig og dyr, hvorfor holdet kun dukker op på
nogle få tjekpunkter. Det næste bliver Unalakleet, som er det første ved Beringshavet.
Hertil går turen med lejet fly (samen med andre - bare
rolig) en gang i løbet af søndagen (iflg. ny melding: det lod sig ikke gøre, Wagner er
sneet inde, men håber på flyforbindelse mandag).
Det udsendte hold er i øvrigt blevet reduceret til det halve. Peter måtte rejse fra
sporet lørdag morgen for at være tilbage i Ålborg til arbejdstids begyndelse tirsdag.
Nærmere skizofreni har han vist aldrig været. Hvor meget han kan koncentrere sig om
tegnestuearbejdet indtil lillebroderen er i Nome, er usikkert.
Peter tager afsked med Texas før afrejse
til Danmark
|
