Sidehund

  DOGTEAM.dk    Denmark.wmf (904 bytes)

iditarodspejl.GIF (3482 bytes)

Medieteam i Unalakleet

Medieteamet kom først til Beringshavet

På en måde er det naturligvis bedst om danskeren er forrest, men i forhold til medieteamet, er det upraktisk. Efter i et par dage at være sneet inde i Takotna, er musherens far nu fremme på tjekpunktet Unalakleet ved Beringshavet og dermed i øjeblikket et halvt døgn foran spandet.

De små steder ude i bushen er hurtigt uden forbindelse til omverdenen. Aftalerne om en direkte forbindelse frem til næste stop kiksede, og turen gik således helt tilbage til Anchorage, for derfra at kunne komme videre til kysten, hele tiden på chancebiletter (prøv en gang at forestille jer, hvor hurtigt et fly med 16 pladser bliver fyldt op). Sådanne episoder er dagligdag for de lokale, og stresser dem ikke (nu var det så heller ikke dem, det gik ud over denne gang).

Unalakleet er nøjagtig lige så kold og vindomsust, som rygterne vil vide. Det er en barsk egn, og alt bærer tydelig præg af, at frosten for længe siden har sat en stopper for de fleste udendørs aktiviteter. Ved overflyvning ser man nogle få sprækker i det tilfrosne hav, og på land står de mange fladbundede aluminiumsbåde, som ellers er grundlaget for størsteparten af befolkningens indtægt, hulter til bulter sammen med en mængde andet grej, der tilsammen ligner en gang strandingsgods.

Som en kontrast til dette lidt uskønne syn, viste solnedgangen sig på den første aften på stedet at være himmelsk (det kan man vel godt sige). Videokameraet blev indstillet til at tage standbilleder med 7 minutters mellemrum, hvilket giver mulighed for at en travl videokigger senere ikke behøver at spole hen over denne lidt langsommelige oplevelse, men får det hele serveret i snapshots (hedder det vist på lokalsproget). Det kostede et helt batteri, for sceneriet varede herligt længe.

 

Det er til dette sted den danske Morten og hundene fra Denali er på vej. Med 12 hunde foran slæden brød danskeren op onsdag morgen kl.03,45. Da kunne han se frem til en strækning på 144 km, der ligger væsentlig bedre for vindret- ningen end turen til Kaltag, som er det nordligste tjekpunkt på Yukon River. Efter at have haft problemer med at kunne holde sig fri af de lave placeringer på listen er spandet nu som tidligere registreret på pladser, der svinger omkring slutningen af fyrrene. Nogle dage med ”ekskramento ekspresso” hos vovserne er næsten overstået og appetitten er vendt tilbage. Det skulle jo sammen med en bedre udnyttelse af foderet give en hårdt tiltrængt øgning af energien. 

Hvis alt går efter planen, skulle de to danskere (musher og mediemand) kunne møde hinanden et sted i sporet på vejen til Unalakleet. Det kunne måske være en opmuntring for manden på slæden at se dannebrog vejre fra en forblæst og nedfrossen grankvist et sted på sin vej til verdens ende. En lokal snescooter skulle sikre transporten til mødestedet.

Der skal ikke trækkes på skulderen af Jason Halseth, som nu heller ikke længere er med i løbet. Det var ham, som var tilset af et redningshold fra Takotna, men som stædigt fortsatte mod Nome. Han er nu registreret som ”withdrawn”, hvilket betyder, at løbsledelsen har hjulpet køreren med at tage beslutning om, at standse. Det gør man, når det af forskellige årsager skønnes urimeligt at holde hele apparatet kørende for et team, der sakker så langt agterud. ”Scratched” betyder, at man har trukket sig selv og ”disqualified” betyder, at man af ledelsen er diskvalificeret fordi regler er overtrådt. Således er nu 11 kørere ude af løbet siden start (og i alt 31 siden første officielle tilmeldingsliste


                           Denmark.wmf (904 bytes)                           wpe1.jpg (4370 bytes)                            wpe3.jpg (8577 bytes)