Musheren kom også
Det havde været noget af en kikser, hvis der var kommet folk helt
fra Danmark, og hovedpersonen så ikke også havde indfundet sig. Sammen med sin chef var
Morten ankommet til startområdet et par timer før danskerflyet ankom. Jeff og han skulle
være klar til at gå til torsdagens møder sammen med de andre kørere.
Biltjek undervejs til Anchorge
Derfor havde de to besluttet at tage Morten´s hunde med onsdag, hvorefter de to andre
"handlere" fra hundegården - Aase og Lisa – skulle ankomme med
førsteholdet fredag. Der er mange ting at huske på, når der skal pakkes til en så
speciel aktivitet. Det vigtigste er selvfølgelig hundene, men dem glemmer man ikke sådan
umiddelbart. Når de vejrer slæderæs tier de ikke stille. Det gør til gengæld seler,
snesko, kogekar, økse og en masse andet. Om alt kom med er ikke afsløret før løbet er
overstået, men det er ikke småting, der står og venter på en grund i Eagel
River.
Her bor nemlig en ven af familien King ved navn Troy, som er meget
gæstfri. Han har sikret parkeringsplads til hundene, og han er næsten rykket helt ud af
sit eget hjem for at give plads til folk fra Denali og Skjoldborg.
Der er således rigtig gode forhold til såvel de to- som de firbenede. Vovserne har
nemlig også tag over hovedet. De sover en del af tiden væk i deres små lejligheder i
hundetraileren, og kan således lege, at de er på campingferie. Når de ikke hviler sig i
høkassen er de ude at lufte sig på "kæde" under åben himmel. Det er også
her de får deres "herremåltider", som bestemt ikke er noget
"hundeæde". Det er noget der er power i
|
Alaska
er et spændende land Når så mange fra
hundekøringens top er samlet, mangler der ikke hundebiler og hundemiljø på
parkeringspladsen. Den ene store bil med hundekasse er parkeret ved siden af den anden, og
lugten af den ægte vare fornægter sig ikke. Ikke alle hunde er i bad hver dag, og det
præger den del af miljøet, som lugtesansen har ansvaret for.
Hver bil har sit særpræg, ikke to er ens, og selv om de evt. kunne skaffes fra en eller
anden fabrik, så ville de slet ikke passe til de profiler, som gemmer sig bag rattet i
hver enkelt køretøj.
Hundekørerne på det aktuelle niveau er et folkefærd, der har overskud og tør hvile i
sig selv. De har hver sin ide´ om alt det, der har med disciplinen at gøre.Måske er det
ikke underligt, at denne sport har gode vilkår her til lands. Der er naturligvis ikke
praktisk at vælge slædehundekøring som en beskæftigelse, hvis man bor i Ægypten, men
der er bare noget ved en sådan barsk og uspoleret natur, som findes her, der udfordrer de
barske og eventyrlystne.
Alt findes i overstørrelse her: Bjergene, skovene, elgene, rensdyrene, ørnene,
bjørnene, bilerne, reklamerne og de blinkende lyskæder, der findes alle steder og som
åbenbart ikke bare er glemt julepynt. Alaska´s nære slægtskab med det øvrige USA,
fornægter sig ikke, men hvor er folk dog venligsindede og hensyntagende over for
hinanden.Ja lyt blot til en erfaren røst, som har indtil flere timers erfaring i dette
land. Nå, men det må da være rart at få nogle positive tilbagemeldinger fra "de
udsendte" ?.
Musheren gør sig køreklar |
