Saa er
der
forbindelse igen
Det er aabenbart ikke en selvfoelge,
at fordi der bor faerre mennesker paa et af de smaa udsteder i Alaska, saa er stedet ogsaa
daarligere udstyret. I Takotna har medieteamet endelig faaet en forbindelse til
internettet, som kan benyttes, og saa bor der endda kun 50 mennesker fast her på dette
udsted. På en anden maade er der ogsaa omvendt proportionalitet. Jo laengere man
kommer ud i bushen, jo mere venlige er de mennesker, man moeder.
For danskeren og hans hunde er dette
sted ogsaa en perle. Her er der netop tid til at faa sig en ordentlig en paa oejet. Det er
her Morten har valgt at gennemfoere sit 24 timers obligatoriske hvil.
For ham og hundene er 24 timer i virkeligheden 24 timer og 4 minutter. Det er en regel der
tages i anvendelse paa det tidspunkt, musheren vaelger at holde sit obligatoriske 24
timers hvil. Den, som starter sidst har ikke tillaegstid. De, som starter tidligere, har
hver for sig saa meget tidsudligning, saa det, de vandt i form af et tidligere startnummer
nu laegges til. Saaledes maatte Jeff King med startnummeret 2 ud af 68 startende laegge
mere end 2 timer til de 24. ( regn selv paa den noejagtige tid – det kan vaere en god
lille oevelse).
Danskeren og hans unge hunde har, som tidligere
beskrevet fra hovedkvarteret i Skjoldborg, haft
en vanskelig tur over Alaska Range, hvor det havde vaeret en del lettere, om slaeden havde
vaeret udstyret med hjul end med meder. Da danskeren ankom til McGrath var det netop
blevet moerkt onsdag aften (lokal tid). Der var 2 gratister med. Det var beskaemmende nok
de to hunde, som er kaldt op efter de to skandinaver, der var i Goose
Lake Kennel, da hundene kom til verden – nemlig Helge og Morten. Begge laa de i en
pose oven paa slaeden og lod sig traekke af deres kolleger i selerne foran.
Historien var den, at de var blevet saa
traette, at de var til mere skade end gavn som traekhunde. Det
havde vaeret noedvendigt at holde pauser i sporet, for at pleje flere af hundenes
velbefindende. Paa tjekpunktet holdt danskeren et kortere hvil, hvor der blev tid til at
pleje de svageste en smule mere og til et grundigt veterinaertjek. Dyrlaegen havde intet
at indvende mod, at alle hundene fortsatte. (men det var jo heller ikke hans ansvar, hvis
slaeden froes helt fast i sporet). Det var naturligvis positivt, at hundenes
helbredstilstand var tilfredsstillende. Alligevel valgte musheren at saette Helge af paa stedet og
saa fortsat lade Morten koere med paa slaeden i haab om, at det laengere hvil i Takotna
ville bringe ham tilbage paa holdet igen.
Morten er nemlig (uden nogen hentydninger til navnefaellesskabet) en langsom starter, og
danskeren har forventninger om, at han vil kunne se sin navnebroder goere sig senere i
loebet. Hunden LT, fik ogsaa en ekstra chance, han havde ogsaa vaeret skvattet det sidste
stykke tid.
|
Da de efterfoelgende mediemedarbejdere ankom til Takotna med et lille
taxafly, kunne de fra deres ophoejede tilstand se danskeren og hans hunde i
rasteposition ved siden af den lokale kirkebygning. Da de med snescooter i
rasende fart (den slags koeretoejer har aabenbart kun een position paa gashaandtaget) blev
bragt ned fra den hoejt liggende flyveplads og i en perfekt firhjuls(baelte)udskridning
rundede kirkegaarden, stod de ansigt til ansigt med endnu en Fonseca. Han havde vaeret paa
stedet siden torsdag morgen 00,18, og der var en velsignet ro over alle i
dogteamet. Musheren selv kunne ikke skjule, at han ville have godt af lidt mere
soevn. Det var indtil nu blevet til smaa 3 timer.
Grunden til, at der ikke var blevet til mere var, at danskeren havde brugt nogen tid
sammen med bossen fra Goose Lake Kennel, foer denne forlod tjekpunktet efter sit
obligatoriske 24 timers hvil.
Netop dette tjekpunkt er ofte
benyttet af musherne til det lange hvil, fordi der her er en meget hoej standard
paa den service, som befolkningen yder sine gaester. Alle bliver
bevaertet med gratis mad og en fin indkvartering
(stedets stoerrelse taget i betragtning). Denne standard skyldes ikke mindst stedets
tjekpunktchef – Janice Newton – som er helt uovertruffen.
En anden aarsag kan vaere, at stedet baade fysisk
og psykisk ligger paa et godt sted i forhold til turens forloeb. De tunge vanskelige
stigninger og bratte nedkoeringer igennem Rainy Pass i Alaska Range er
overstaaet, og fra nu bliver ruten hvad topografien angaar lettere
(men roligt, der skal nok blive nogle nye traengsler at melde om). Tilmed er det nu muligt
for musherne at overskue afstanden til midtvejspunktet for ruten – tjekpunktet
Iditarod.
Hvis nogen maatte vaere blevet irriteret over at
laese en nyhed med saa mange stavefejl, som tilfaeldet er, saa er dette
indslag blot valgt for at understrege, hvor godt medlemmerne af medieteamet evner
at integrere sig i det lokale miljoe. Det er faktisk vanskeligt
at skrive saadant, for der er ikke er nogen automatik, der oversaetter aa-erne til aa-er
og oe-erne til oe-erne (er det vanskeligt at forstaa – saa proev blot selv).
Der er en anden forklaring paa stavefejlene, (og
den er maaske en lille smule rigtigere). For at vinde tid i det mediearbejde, som har
vaeret lidt forsoemt fra feltfolkets side, er der sket en opdeling i arbejdsprocessen. Den
gamle kastede sig over en stedlig PC-er, og den unge ditto over billedredigering paa den
baerbare PC-er, som Morten er sponseret med.
|
