Sidehund

  DOGTEAM.dk    Denmark.wmf (904 bytes)

iditarodspejl.GIF (3482 bytes)

Teamet i arbejdstøjet

Wagners første bad i Alaska

Al begyndelse er som bekendt vanskelig. Det kunne "Team Dogteam" sande på den første arbejdsdag. Der skulle passes hunde, ordnes formaliteter omkring lejet bil (i øvrigt skulle den også repareres), der skulle passes tidspunkter og tages hensyn til kørevej(og det er meget på én gang), der skulle gøres erfaringer med tilbagemeldinger til hjemmesiden, med videooptagelser, og så skulle alle se nyvaskede ud før dagens højdepunkt – banketten forud for "Iditarod dog sled trail race".

At arbejde med slædehunde er altid en god anledning til at gå i bad, og på dette hold er det jo ret almindeligt, at der er nærkontakt med disse dyr.

For holdets ældste var det dog særlig aktuelt at blive renset før festen. Som standard er, havde Morten forberedt hundenes morgenmåltid ved at sætte foderet i blød i varmt vand i værtens badekar(foderet var dog indtil videre opbevaret i en næsten fyldt spand på 20 liter).

For at yde sit bidrag til morgenserveringen ville Wagner bære dette lækre lunkne måltid ud til de ventende vovser. Men ak og ve – der var et sted hvor is og sne var særlig utilregnelig.

Morten og Utah 6.JPG (18596 bytes)

Morten og Utah


På én gang blev madudbringningen afbrudt. Manden mistede fodfæstet, og spanden havde ikke låg.

Det betød, at hundene ikke fik nøjagtig så meget som tiltænkt. Selv om der blev samlet op og fejet sammen fra underlaget, var der alligevel en del tilbage, som kunne registreres på jakke, bukser og i hår, samt bag briller.

Det var dog en rigtig god anledning til at komme på god fod med hundene – også Texas. Det var nemlig populært for hundene at få dessert efter den lidt forsinkede lune ret. De slikkede alle de steder, hvor det blev dem tilladt, og det gav en rød jakke og et par sorte bukser deres oprindelige farve tilbage.

Hvis nogen (her unavngivne) skulle komme på at spørge til hårets farve, så er det igen efter hundenes indsats udstyret med en charmerende patina.

Nå – hvad ! Næsten alt andet i dette herlige land lugter jo i forvejen af hund, og der er ikke engang 3 uger tilbage af vaskemaskinens ferie.


Opdatering.JPG (13062 bytes)

Morten og Wagner opdaterer


                           Denmark.wmf (904 bytes)                           wpe1.jpg (4370 bytes)                            wpe3.jpg (8577 bytes)