Efter 24 timer og 4 minutter kunne Morten og hans dogteam køre ud af
Takotna. Lidt før kl 01,00 hev han ankeret op og satte kursen mod Ophir.
Tiden i Takotna var blevet brugt til at reparere
skader og pleje hundenes almindelige velbefindende. Temperaturerne var optimale for
hundene, som havde det fint, naar de rullede sig sammen
paa deres halmmadrasser og en del af dagen lod sig varme af solen.
Musheren selv fik også sovet lidt, men det blev
ikke til så meget, som kunne være
ønskeligt. Det er jo hensynet til hundene, det kommer an på. Hvornår er det bedst, de
har ro, og hvornår skal de vækkes for at få noget i maven? Hvornår er det tiden at
massere ømme muskler, og hvornår skal der motioneres med små gåture for de mest
stivbenede? Alt dette betyder afbrydelser i rastetiden, og derfor mindre søvn til ham,
der er skipper på skuden.
Det var også pasning og pleje, der til sidst
betød en mindre overskridelse af afgangstiden fra Takotna i forhold til det tilladelige.
Til gengæld kom danskeren godt fra land. Efterhånden
var alle hundene trods diarre hos nogle, hoste hos andre foruden de stivbenede alligevel godt gearede, da
ankeret blev hevet op af sneen.. Det var godt at se, hvor
målrettede hundene var, og hvor meget de straks accelererede.
Morten tjekker poter |
Det var åbenbart ikke kun et spil for galleriet, vovserne der præsterede.
Ved ankomsten til Ophir, blev teamet noteret for en af de højeste
gennemsnitshastigheder på denne strækning.
Den form for adfærd, som ses hos dette
unghundespand er vel at sammenligne med den, som kan iagttages hos “andre teenagere”. Der er til tider
megen energi at udnytte. Til gengæld kan koncentrationen svigte. Der mangler ikke
spænstighed og hurtighed, men til gengæld fysisk og mental råstyrke. De lange seje og
sure træk kan godt blive for overvældende, og der må lokkes med pauser og snacks
undervejs.
På tjekpunktet Takotna var der opslag,
der advarede mod sporet mellem Ophir
og Iditarod. Der er der en strækning, der beskrives som “very,
very, very rough” (og det er ikke nogen stavefejl, men betyder,
at det igen er et hårdt stykke for kørerne og deres hunde. Det
er sikkert af den årsag, at danskeren endnu en gang har sat en hund af holdet,
for en dårlig løjpe er ikke noget for hunde, der ikke er helt i top. Danskeren forlod
Ophir kl 07,45 som nr. 48 i løbet.
Hvilende hunde
|
