Denne lørdag morgen lå der en opdateret
løbsliste, der viste at danskeren kl. 05,30 havde passeret tjekpunktet White Mountain
uden stop og samtidig yderligere havde droppet 2 hunde. Hvis nogen skulle være blevet
optimistiske eller forvirrede af den besked, er det naturligt. For det første er der på
dette sted et obligatorisk stop på 8 timer, og man kan ikke uden at bruge tid spænde 2
hunde fra og ordne papirformaliteter. Det var en tastefejl, at teamet var
avanceret fra at være nr. 51 til at være 42. Der dukker
sikkert en rettelse op, som bringer forholdene tilbage til virkeligheden.
Det er i øvrigt også helt
ligegyldigt, hvilken placering danske Morten får. I løbet af fredagen var det
uundgåeligt at komme til at tale med alle mulige ventende mennesker. Det var ikke nogen
dårlig oplevelse at høre kørere, handlere, supportere og andre berørte udtale sig om
deres syn på danskeren og hans mushing.
Alle var fra hver deres forskellige vinkel enige om, at han var en fin gut og en
dygtig musher, der også denne gang havde udnyttet den chance, han havde haft (ja det
sagde de altså, og selv en nordvestjysk mediemand er jo nødt til at referere sandheden,
selv om han er i familie med offeret). Til orientering skal det bemærkes, at disse udsagn
ikke ar afgivet i nattelivet under ophold på byens barer. En karakteristik, som Jeff King
med sit førstehåndskendskab til danskeren udtrykte, kan med baggrund i en vis klædelig
blufærdighed ikke medtages her.
Den danske musher
Er det virkelig umagen værd ?
for at nå denne portal
|
Det ses, at de er slidte
Med bevidstheden om, at målet snart er nået,
dukker der naturligvis nogle ekstra kræfter op hos kørerne, og hvis hundene også har
færden af målstregen, giver det også dem en ekstra energi. Det er her de erfarne hunde
har en tydelig fordel. Dem der har "gået" Iditarod tidligere, har helt sikkert
en erindring om, at der for enden af denne hvide, golde, forblæste og endeløse ørken er
en god skål mad og al den hvile, de i de sidste dage mange gange har drømt om.
Både mand og hunde er netop præget af, at
der er slidt på ressourcerne. De har ikke fysisk kunnet restituere sig i samme omfang,
som der er blevet forbrugt energi. Selv om der har været mad nok til rådighed,
er det ikke sikkert at appetitten har været der, og længe inden søvnen har været
tilstrækkelig er både hund og mand blevet revet ud af drømmeriget til en barsk
opvågning. Ofte har det været midt om natten, der var afgang igen. Musklerne
var stive og krævede meget motion for at blive varmet op igen. Ofte var kulde og vind
generende og i dette års version af løbet, har den manglende sne og nogle gange groft
isede løjpe krævet ekstra meget energi og forsigtighed.
Også den psykiske belastning har været
iøjnefaldende. Der er helt sikkert i hovedet på kørerne dukket spørgsmål op som: Hvorfor
gør jeg dog dette, er det en fornøjelse, eller er det blot en tåbelig udfordring?
Burde jeg give op? Er det virkelig noget hundene kan li´- eller er
det menneskers indbildning? Er det ulejligheden værd at bøvle rundt med seler, sokker,
snesmeltning for at skaffe vand, håndfodring af hunde,der ikke har appetit, massering af
hundemuskler, fodring i tide og utide, reparation af seler slæder og grej ? Hundelort
og hundelugt?
Når den første glædesrus har lagt sig, og
man har bevæget sig væk fra målstregen, er det de færreste, der kan skjule trætheden,
og så er lugten af brugt menneske på dette tidspunkt meget påtrængende,især hvis der
tages ophold inden døre.
Hunden Morten
Hvis det blot var fordi han gerne ville have
orlov, transporteres frem i fly, have stillet en et-værelses lejlighed med halm til
rådighed, blive fodret og kunne sove så længe han har lyst, så var det en god ide, at
bide den sidste sele i stykker. Alt dette opnåede han nemlig, og han så veltilfreds ud,
da han havde besøg af mediefolket fra Danmark på drop-dog-pladsen ved siden af
målstregen i Nome. Her var han blevet fløjet til og ventede tilsyneladende med den
bedste samvittighed på at resten af holdet skal ankomme. |
