Første
døgn i sporet
Det ville have været meget mere behageligt at være med
på slæden eller at have løbet på ski ved siden af hundene. Så ville man da i det
mindste have vidst, hvad der skete, for selv om der kan læses en del ud af de forskellige
hjemmesider for løbet, står der stadig meget tilbage til fantasien at arbejde med.
Helt aktuelt er medieteamet i felten en
smule stresset over ikke at have set noget tegn på bevægelse hos danskeren de sidste
timer. Sover han, har han glemt, at han skulle til Nome, eller
har han reelle problemer med hundene ? Da han var kommet til Yentna, som ligger
ca. 100 km. fra starten i Willow, ringede danskeren og kunne fortælle, at han havde
problemer med en enkelt hund og et par forglemmelser vedr. udstyr i slæden. Han ville
straks fortsætte til Skwentna, hvor han er meldt ankommet mandag morgen kl. 00,23.
Det er her spørgsmålet opstår. Hvorfor er han ikke
kørt endnu. Efter sin egen forudberegnede køreplan skulle han i skrivende stund være
kørt for 4 timer siden. Nå ! man kan jo vælge at tro på, at det blot handler om
en manglende opdatering af løbets hjemmeside (men det er nok ikke klogt).
For at være med hvor tingene sker, vil medieteamet
tirsdag morgen forskyde sig fra Eagel River til McGrath, for at være med, når de første
kørere ankommer der. Turen dertil foregår med et mindre rutefly.

Hyggesnak før start

Peter og Wagner opdaterer
|
Første
døgn i sporet 2
Tingene ændrer sig hele tiden. Kort efter at dagens
første melding om resultatet af det hidtidige forløb var skrevet, kom der endelig en
opdatering, som viste, at danskeren alligevel havde overholdt sin fartplan
nogenlunde. Kun 23 minutter var han bagefter, hvilket må siges at være
tilfredsstillende.
Han har sat 1 hund af holdet, hvilket sikkert er Stumpy.
Han havde haft en smule blod i sine efterladenskaber, og det er ikke holdbart for de
følgende dages aktiviteter. Det er kun ganske få mushere, der på nuværende tidspunkt
har sat hunde af. Tidligt i løbet vil det oftest kun ske p.g.a. skader, hvorimod det
senere i løbet let kan ske af taktiske hensyn. En af de fremmeste kørere, Martin Buser,
har allerede reduceret med 4.
Det er ikke en selvfølge at 16 hunde er hurtigere end
f.eks. 8. Den vægt, der skal trækkes, kan 8 hunde let klare. Til gengæld er det lettere
for køreren af håndtere et færre antal. Det betyder mindre fodring, massering af ømme
hundemuskler, sengeredning, sokketjek- og skiftning samt oprydning efter hundenes
toiletbesøg på tjekpunkterne o.s.v. o.s.v.. Det er nemlig vigtigt at erindre, at
musheren er alene om at klare alt. Reglerne er, at han ikke må få den mindste
hjælp af andre undervejs i løbet. Det betyder, at jo mindre arbejde, der er at
gøre, jo mere hvile kan han selv nå at få, medens der rastes.
Det er for tidligt at lave konklusioner, men det er
sandsynligt, at de forreste, som nu har kørt ca. 250 km. vil være dem, som er i
vinderfeltet i Nome. Længere nede i feltet vil der lettere kunne ske rokeringer. Her
køres der ikke så meget for at vinde placeringer, men for at vinde anseelse for
overhovedet at have gennemført.
Hvis danske Morten fremover er i stand til at holde den
hastighed i sporet, som han hidtil har holdt, kan han sikkert også overholde sin plan om
at være i Nome torsdag den 15. marts kl. 16,40. Indtil nu har han kørt som den 4.
hurtigste. (heller ikke det skal man kalkulere efter, for det betyder egentlig kun, at han
helt sikkert ikke har holdt småpauser undervejs mellem tjekpunkterne).
Hvis alle de hypoteser skulle trætte en og anden, så
husk på, at det er det medieteamet er ansat til og udsendt for. Det har været dyrt at
komme så langt, og det bliver dyrere endnu.
Om nogle få timer kører Peter og Wagner til
lufthavnen. Egentlig skal de begge flyve til McGrath, men p.g.a. umådelig mange
mediefolk, som lige netop har fået samme ide´, var der kun et enkelt sæde at få i
flyet. Det får videooperatøren. Fotografen og PC-opertøren følger efter på det næste
ledige sæde
|