Hundene

DOGTEAM.dk

Hundene

Vermont har et lederpotentiale, som endnu ikke er helt udviklet. Dette kan de kommende 1800 km forhåbentlig hjælpe på. Vermont er det, man kan kalde en træningsnarkoman, idet han bruger alt sin fritid på at løbe rundt om sin tøjringspæl i hundegården. Vermont er, sammen med mange af sine søskene (navngivet efter stater i USA), en af de sikre i spandet, når Iditarod 2001 bliver skudt igang.	Utah har bl.a. udseendet med sig. Jeg vil jo påstå, at hvis Iditarod blev afgjort på det fineste hundespand, ville jeg have en fair chance for at komme øverst på skamlen (mon ikke de 67 andre kørere siger det samme). Utah har ligeledes et stort lederpotentiale, som dog heller ikke er blevet trænet så meget. Dette er p.g.a. temperamentet, hun har haft en tendens til at ville slås med et par af hundene længere nede i spandet (dette er en fordel lederhundene har, de er bare forbundet til slæden og de andre hunde med en snor fra bagpå selen (bagline), alle de andre har ligeledes en nakkeline) Utah løber ofte zig zag for at fortælle mig at hun gerne vil løbe lidt hurtigere.
Latte blev pludselig den sidste deltager i spandet. Han er en af bare 3 deltagere på over et år - sammen med Ruby og Penya. Af disse er han og Penya de eneste, der har været med på rejsen til Nome før. Latte glammer på en meget hul og halvdyb måde af en 2½ årig. Han giver ofte lyd fra sig. Latte var med i Cali´s spand, da hun blev nr 2 i "Junior Iditarod", i sidste weekend.	Stumpy ændrede navn, da han bare var 6 uger gammel, fordi han på mystisk vis knækkede halen, så han nu bare har en stump på 15 cm. Stumpy's oprindelige navn var Lincoln efter fhv. præsident Abraham Lincoln. Stumpy er en af de lederhunde, som viste sit talent tidlig i sæsonen og har lagt mange hundrede km. bag sig i forreste geled. Uheldigvis pådrog han sig en skulderskade midt vinter, så han havde en længere periode uden træning, men han er tilbage i storform og vil forhåbentlig klare de 1800 km, som var det en leg.
Dakota trives, modsat sine søskende, bedre i den bageste del af spandet end i "lead". Min eneste bekymring ved at bringe Dakota på rejsen til Nome, er at hun ikke er god til at spise op og dermed vil få problemer med at holde vægten, på den lille løbetur (1800 km).	Ruby er en af de bare to eller tre hnude i mit spand, som har fejret deres to års fødselsdag. Hun er den eneste Alaskan Husky jeg nogensinde har set, som kan finde på at sidde med forfødderne bøjet ind under sig og hvile på "håndleddene". Ruby er af den type hund, som ikke slider sig selv ud ved at slide som en hest, til gengæld er hun der hele tiden. Af Ruby forventer jeg mig ikke, at hun trækker meget den første halvdel af løbet, men hvis hun bare vil følge med og så begynde at trække i den sidste del, har hun tilfulde fortjent sin plads i spandet. Ruby er en af 12 søskene, hvoraf mindst 4 vil være meget betydningsfulde deltagere i Jeff's spand dette år.
Mozart er til tider en super lederhund, men endnu er jeg ikke helt sikker på hende i den position, men hun vil få nok chancer for at overbevise mig, på sporet mellem Anchorage og Nome. Dette billede fik jeg først i kassen efter 15-20 forsøg (mit digital kamere er ca. 1 sekund langsommere end mit almindelige kamera), hun er altid i aktivitet. Mozart er en lille hvid tæve med forholdsvis tynd pels. En dag jeg kørte og trænede på en elv i nabolaget, krydsede vi lidt overvand, som skjulte et lille hul i isen, her faldt Mozart i og kom op og lignede en deltager i en "Miss wet T-shirt" konkurrence. Hun er blevet tør.	Penya er den mest charmerende lille tæve, man kan tænke sig, hendes personlighed og udstråling er helt fantastisk. Som del i hendes charmeoffensiv, sidder hun på toppen af sit hus og løfter sit ene forben op til hilsen. Hun er lidt genert, men vældig social, når hun får sig til det. Penya er også to år og er sammen med Latte de eneste i mit spand, der har løbet Iditarod Trail Sleddog Race før. Hun gik hele vejen til Nome i Shawn Seidelinger's spand i 2000 løbet. Penya er en lille munter lederhund, som sandsynligvis vil få en stor del af ansvaret for at bringe den første danske hundekører, helskindet fra Anchorage til Nome.
Morten er bror til Shawn og Helge, som alle er navngivet efter vi tre, som var lærlinge hos 3 gange Iditarod vinder Jeff King sidste år. Morten har også vist sig som en god lederhund, men som de fleste andre hvalpe/unghunde skal forskellige unoder prøves af, så nogen gange må der råbes lidt. Det er lidt flovt at køre rundt og skælde ud på en hund med ens eget navn, men han lærer lidt hver dag. Morten han et nydeligt trav og han traver hurtigt modsat broren Shawn.	Texas er sammen med Kansas den af "yearlings'ene" som har mest løbserfaring. Han var også med mig i Cobber Basin 300 (miles = 480 km) og for et par timer siden, kom han hjem fra Jr. Iditarod, som han havde hjulpet Cali ind til en 2. plads (34 sekunder efter vinderen). Texas er nok den af unghundene, som har været mest konstant i lederpositionen, igennem sit første år i intensiv træning. Texas vil om nogle få år gro op og tage pladsen efter sin far, som den hanhund i kennelen med flest hvalpe på samvittigheden.
LT er et kapitel for sig. Han blev købt som hvalp på en auktion på en "hundekø- ringsmesse" i efteråret 1999. Da han skulle med hjem til Goose Lake, havde han netop fået skaffet sig adgang til noget gammelt fisk og spist det, måske enda rullet sig i det. Det var p.g.a. lugten af dette, han fik sit navn. LT står for "Low Tide" (lavvande eller ebbe). Han har sin helt egen stil i alt, hvad han gør: Han angriper sin foderskål, som var det den julegave en lille dreng har drømt om i de sidste 11 måneder. Når LT løber er det med rund ryg og hovedet lavt, og han er den hurtigste traver i hele spandet. Han har en tendens til at blive meget begejstret, når nogen nærmer sig hans cirkel, og så rejser han sig på bagbenene og forbenene kører som om han havde vældig travlt i en break dance konkurrence. LT minder mig ofte om Forest Gump, med hans ben "problemer" som lille, og alt hvad han gør er så fuldendt, uden han selv forstår, hvad der foregår og hvorfor.	*Marco* er ganske ny i denne kennel og selv om han aldrig havde løbet længere end 25 km., da han kom her og vi var oppe på at træne 65 på det tidspunkt, er han alligevel klar til sammen med vi andre 16 (15 andre hunde og mig selv)at deltage i The Last Great Race on Earth. Også han har vist gode tendenser foran i spandet og jeg glæder mig meget til at "rejse" med ham.
Kansas er veteranen blandt halvandet- åringerne, d.v.s. han er den af unghundene som har deltaget i flest løb. Han gik for mig i Cobber Basin 300 og var med på Jeff's Tustumena 200. Kansas er en af de ledere, jeg har mest tro på, vil hjælpe os igennem de tunge dele af løjpen. Kansas løber i skrivende stund i jr. Iditarod med Cali (ældste datter i King familien), hvori hun ligger nr.2 efter halvvejs punket.	*Jersey*, en anden af mine små farvoritter, på bare 16 kg. Hun hygger sig ordentlig, når hun løber forrest i spandet, og hun gør det med stor sikkerhed. Jersey er i løbetid, nu mindre end en uge før løbet starter (løbetid vare ved i 3 uger). Jersey og alle de andre "stater" er hvalpe af Kanga og Yuksi, som er to af de mest betydningsfulde ledere på Jeff's spand dette år. Yuksi blev indkøbt sidste år for en pris af $5000 (ca. 42000 kr)
Helge er den første til at kaste sig frem i selen, for at prøve at tvinge slæden igang igen, når vi standser et øjeblik. Helge fik sit navn efter min gode ven Helge Rasmussen, som jeg først kom til Alaska sammen med i september 1999. Helge (hunden) er af den type som elsker at stå og gø af nabo-hundene, som om der var ingenting han hellere ville end at flå dem til blods, men når man seer på hans kæde, er den præcis så løst hængende, at han ikke risikere at naboen tager udfordringen op. Misforstå mig ikke, han er en "good boy"	*Debussy* er den mest glubske hund imellen disse "børn", hun angriber sin madskål med en uhørt iver. Debussy er ligesom Helge klar til at løbe igen, næsten før, vi står stille. Jeg har en god følese af, at hun er en hund som "aldrig" vil blive skadet (7, 9, 13).
Disse fik desværre ikke muligheden for at være med i år
Shawn er navngivet efter min gode ven og fhv. "handler kollega" fra sidste år på Goose Lake Kennel. Shawn er en dejlig rolig og behersket hund, som accepterer alt, hvad du gør ved ham (så som at få klippet negle. Dette er ikke almindelig for unghunde). Denne hund er en glad og villig arbejder, men jeg er ikke sikker på, om jeg vil putte ham i spandet for Iditarod. Han har nemlig aldrig lært sig at trave, han ville galopperer hele vejen, og det slider generelt lidt mere på en langdistance hund, end når de traver.	*Moose* er ikke helt sikkert til rådighed for mit spand, da Jeff ikke helt har afskrevet ham fra sit spand. Moose kan blive den tredje to årrig i dogteam.dk. Moose er søster til Ruby og de fantastiske fire i Jeff's team. Han var tæt på at have fået sin Iditarod debut i fjor, men pådrog sin en lille skade lige før starten.
Shuman er bror til Mozart og Debuesy (klassiske komponister). Shuman er en glad hund som er forholdsvis anonym i spandet, da han altid løber og trækker flot. Tilgengæld lægger man mærke til ham, når vi holder pause, så står han og gøer og kan ikke stå for sin egen og naboens nakkeline og de foranløbendes bagliner. Et par skarpe "Shuman tænder" kan hurtig gøre det af med disse. Shuman har en smuk og ubesværet gang/løb.	De rette kendere af hundene vil måske afsløre, at billeder og hunde ikke passer i alle tilfælde. Dette skyldes, at hundesiden er forfattet og opdateret af Morten fra Alaska, men billederne var desværre ikke at se på siden. De er senere modtaget i Skjoldborg , men desværre uden navn på de enkelte hunde. Billederne er foreløbig fordelt efter bedste evne. Nu skulle de riktige billeder være på plads.