På én af de utallige træningsture var Morten og Aase , én af de andre handlere i Jeff´s hundegård, på træningstur sammen. Han kørte med et 10-spand forrest og hun fulgte efter med et 6-spand. På et sted i sporet gjorde Morten et stop for at klare nogle justeringer på ekvipagen. Under denne proces ville han "kaste anker" med et træ som det faste holdepunkt. Det er under et sådant stop altid nødvendighed at tøjre slæde og hunde solidt, hvis man har lyst til fortsat at have kontrol over situationen. Det er jo huskies der er tale om. De har en ustyrlig lyst til at trække, og de ser ingen grund til noget "unødigt" stop. De slider og maser til stadighed for at komme fremad, og hvis der en noget, der giver efter, så er de kørt. Det gjorde træet. Det var ikke solidt nok, og så var det bare kedeligt at hundekøreren ikke var nået at komme på plads på slæden.

Selv om han forsøgte sig som sprinter, lykkedes det ham ikke, og han måtte erkende at 10 huskier ikke uden videre lader sig indhente af en dansk musher.

Det er ikke morsomt at se 10 gode slædehunde forsvinde ud i mørket. Der kan tilstøde dem alt muligt ulykkeligt. Det har andre kørere bitterligt erfaret. Selv om en lederhund er dygtig kan den ikke forudse alle de farer, der lurer.

For Morten var der kun et at gøre, nemlig at vente på Aase, som efterhånden nåede frem til den efterladte dansker. Sammen med 6-spandet optog de to forfølgelsen. Nu er 6 hunde med 2 kørere på slæden forståeligt nok langsommere end 10 hunde foran en tom slæde. Selv om de to kørere sparkede fra som på en sparkstøtting eller løb og skubbede på, var der stadig ikke noget 10-spand i sigte. I løbet af de 12 miles (ca. 18 km.), som jagten varede, er der plads til mange tanker i et "musherhoved".

Omsider var der ude i mørket reflekser at se i lyset fra kørerenes pandelygter. Lidt længere fremme var der tydeligt 20 små forskelligt farvede prikker at se. 20 hundeøjne i en sammenfiltret klump. Lederhunden havde været i tvivl om retningen med det resultat, at hele spandet var kørt fast i bevoksningen. Det var åbenbart sket umiddelbart før forfølgernes ankomst, for hundene var endnu ikke nået at kommet i klammeri med hinanden. Nærmere undersøgelse viste, at hverken hunde eller udstyr var skadet, og lettelsen var stor hos en den ansvarlige musher, som var blevet en vigtig erfaring rigere.

Der er sikkert de færreste rutinerede kørere, der ikke har prøvet noget lignende, og det er en vigtig oplevelse at have siddende på rygraden. Træer kan være svigefulde og er ikke til at stole på !

Denne episodes heldige udgang kan i væsentlig grad tilskrives en dygtig lederhund. Den har været i stand til at holde retning og fart, så der ikke skete ulykker. Hvis den ikke selv havde holdt linen stram bagud og dermed sikret, at den tomme slæde ikke på noget tidspunkt var løbet op i de bagerste hunde, kunne det være gået langt værre.