Sidehund

  DOGTEAM.dk    Denmark.wmf (904 bytes)

iditarodspejl.GIF (3482 bytes)

Rookiemøde

 

Deltagerantallet til det store løb er nu på mere end 80, heraf er mere end 30 førstegangsdeltagere.

Om en uge får disse "Rookies"  i Iditarod 2001 lejlighed til for første gang at se hinanden i øjnene. Da mødes de nemlig  til orienteringsmøde i Anchorage. Det bliver en understregning af situationens alvor. Nu er det ikke bare planer om at skulle deltage. Man er på listen og forventningerne bliver stadig mere og mere konkrete.

Det gør træningen også. Selvom det er ganske koldt - 35 grader er der endnu ikke tilstrækkelig sne til, at træningen kan foregå direkte fra hundegården med tunge slæder og store spand. Det er ganske enkelt et sikkerhedsspørgsmål. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne bringe hundene op i fart. Sten, træer, sving og manglende sne gør kørsel og bremsning risikofyldt. Derfor transporteres slæder og hunde fortsat ca. 1 times kørsel væk fra Goose Lake, hvor sneen ligge i tilstrækkelige mængder og kan sikre at  "landingen" bliver blød, når det er nødvendigt. Det at gennemføre den daglige træning, er et omfattende arbejde. Hvis træningen skal ske fra hundegården er det i øjeblikket for farligt at køre med mere end et 7-spand. Små spand betyder flere træningsture for at få alle hunde ud. Med de længere træningsture er tiden således bedre udnyttet, når flere hunde kan være med i træningen samtidig. Når træningen foregår med mere end et 11-spand er der stadig 2 personer afsted med de unge hunde.

Morten træner nu sine hunde med 40 miles ud (64 km) og 40 miles hjem efter en overnatning. Træningsturenes sværhedsgrad bliver således større og større, og sammen med den bidende kulde er det en yderligere udfordring for hunde og mand.

Alle de hunde, som forventes at skulle deltage i Iditarod fra Jeff Kings hundegård har nu fået foretaget blodprøvning og indsættelse af microchips. Det sker i overensstemmelse med de skrappe sikkerheds- og kontrolregler for alle deltagende hunde. Hundenes velfærd står særdeles højt. Der er dyrlægeovervågning fra start til mål, så ingen hund på noget tidspunkt lider overlast.

Julen nærmer sig også i Alaska. Efter stedlig skik blinker de kulørte lys nu på juletræerne, og familien King med hjælpere har deltaget i den første julekoncert.  

  .