|
| |
Tilbage i hundegården
Turen gik godt uden unødige strabadser, bortset fra at Mortens bagage traditionen tro
igen blev borte, men efter et par dages forløb ankom også den til Denali. Vel hjemme i
kennelen tog det kun nogle få timer, før Morten igen stod med et kobbel hunde foran sig.
Der trænes på livet løs med alle de hunde, som skal løbe Iditarod, men for at være
sikker på, at der til den tid er nok at tage af, er der p.t. ca. 55 hunde i træning. Af
dem skal der til sidst udtages 32. Morten har ansvaret for 19 af unghundene, medens Jeff
selv sammen med en anden handler træner de gamle hunde. For unghundene er den daglige
træning nu ca. 12 km, så der er langt igen til de ca 200, de skal kunne klare.
|